3F Superliga

De mest loyale fans

OB ønskede under Covid-19 pandemien at hylde de mest loyale fans og styrke det allerede stærke fællesskab og sammenhold, der hersker mellem klub og fans på Fyn.

I samarbejde med klubbens sponsor Albani gjorde OB det derfor muligt for samtlige sæsonkortholdere at blive en del af et kæmpe blåt og hvidt fanbanner på Richard Møller Nielsen tribunen. Et fanbanner som skulle være med til at skabe en stemningsfyldt ramme på et tilskuertomt Nature Energy Park. 

Jack Jørgensen der er kommerciel chef i OB udtalte i forbindelse med offentliggørelse af inititativet:

”Sammen med Albani ønsker vi at hylde klubbens mest loyale fans, og det stærke fællesskab og sammenhold vi oplever imellem klub og fans. Vi er yderst taknemmelige for de fans, der bakker klubben op i en svær tid, og dette er vores måde at give bare lidt igen”

Alt sæsonkortholderne skulle gøre var at iklæde sig deres OB trøje, tage et billede og sende det til klubben. Mere end 500 OB fans valgte at støtte op om tiltaget og vise deres loyale opbakning til klubben og spillerne i den hårde tid. En hård og udfordrende tid for ikke kun klubben men også fansene selv.

 

Resultatet var et smukt fanbanner, som skabte en smuk visuel kulisse på stemningstribunen bag det ene mål på Nature Energy Park. Både mænd, kvinder, voksne og børn i deres blå og hvid stribede spilletrøjer gav det tomme stadion liv og spillerne en følelse af, at deres fans bakkede dem op hele vejen, selvom de kun havde mulighed for at overvære OB kampene hjemme fra stuerne.

 

Som en del af tiltaget lancerede Albani en helt særlig ’Skål for de største stjerner’ øl. En øl som var prydet med de mange hundrede fanbilleder. En anerkendelse af at de største stjerner er dem på lægterne.